top of page

Handelsbetingelser ved booking af Fotograf Anne Lysa

Ved køb og booking af fotografering, billeder, print og andre fotografiske services gennem Fotograf Anne Lysa accepterer kunden følgende betinger, med mindre andet er skriftligt aftalt. Der gælder altid særlige vilkår ved bryllupsfotograferinger, som fremgår af bryllupskontrakten. Ved særlige fotograferingen fx minisessions kan der også gælde særlige vilkår.

 

Booking og betaling

  • Fotograferinger bookes eller bekræftes altid via email.

  • Ved booking af en fotosession betales prisen for fotograferingen altid på forhånd. Tidspunktet for fotograferingen er ikke reserveret før fotograferingen er betalt, og tidspunktet kan dermed bookes af andre indtil betalingen er fuldført.

  • Alle oplyste priser er inklusiv moms med mindre andet er anført. De angivne priver er kun gældende for privatpersoner udover branding- og erhvervsfotografering.

  • Faktura kan betales ved bankoverførsel eller MobilePay. Kontant betaling kan ske ved særlige aftaler.

  • Prisen for fotograferinger indeholder ingen billeder, med mindre andet er anført. Alle billeder skal tilkøbes efterfølgende. Prisen på tilkøb af digitale billeder gælder pr. fotosession.

​

Resultat og levering af billeder

  • Udvælgelse af billeder: Efter endt fotografering modtager kunden et online galleri med de bedste billeder fra fotograferingen. Kunden vælger selv hvilke billeder fra gallerier, de ønsker at købe. Billederne i  gallerier må ikke gemmes, kopieres eller laves screenshots af. Hvis dette sker vil kunden blive faktureret for køb af hele gallerier. Ved visse typer af fotograferinger udvælger fotografen billederne. De udvalgte billeder bliver vurderet ud fra fotografens professionelle og personlige vurdering af, hvad der er teknisk og æstetisk af høj kvalitet. Kunden accepterer ved denne type fotograferinger, at det er fotografen, der vurderer, hvilke billeder, der bliver udleveret.

  • Udlevering: Købte billeder udleveres digitalt som JPG-filer i webformat samt høj opløsning med mindre andet er anført. Billederne udleveres til kunden via et online download-link eller på USB-stik, hvis dette er tilkøbt. Der udleveres ingen fysiske prints, med mindre andet er anført. Prints og fotobøget kan tilkøbes separat.​

  • ​Leveringstid: Digitale billeder har en leveringstid på op 14 dage fra de er blevet udvalgt. I perioder med ekstra travlhed kan leveringstiden forlænges.

  • Backup: Fotograf Anne Lysa holder backup af alle billeder i minimum 6 måneder, men kunden accepterer at billederne kan være gemt i længere tid på eksterne harddiske og cloud-services. Kunden kan bede om at få billederne slettet før, hvis det ønskes. Fotograf Anne Lysa kan ikke holdes ansvarlig for tab eller skader på digitale eller fysiske fotografier. Kunden er selv ansvarlig for at lave back-up af det modtagne materiale.

  • Redigering: Alle udvalgte billeder vil blive redigeret. Der udleveres aldrig uredigerede billeder eller raw-filer. Kunden accepterer at billederne redigeres ud fra fotografens personlige stil, evner og subjective vurdering af, hvad der er flot og at vejr og lysforhold kan påvirke resultatet.

  • Resultat på baggrund af samarbejde: Resultatet kan afhænge af børn og voksnes samarbejdsvillighed. Fotografen vil altid skabe det bedste resultat ud fra forudsætningerne, men kan ikke garantere et bestemt resultat, hvis børn eller voksne fx har svært ved at samarbejde. Det betyder fx at det ikke kan garanteres at alle smiler på billederne. Der gives ingen refundering baseret på dette.

​

Print og fotobøger

  • Bestilling af print og fotobøger er bindende og der er ingen fortrydelsesret på produktet, da det er et særligt specialfremstillet produkt

  • Som udgangspunkt skal print og fotobøger afhentes i mit fotostudie efter aftale. Levering kan tilkøbes

  • Bemærk ved bestilling af ekstra fotobøger gælder rabatten kun for identiske fotobøger

  • Hvis du oplever fejl eller mangler i din printordre bedes du kontakte mig hurtigst muligt med billededokumentation og beskrivelse af fejlen, så vi hurtigst muligt kan finde en løsning.

  • Leveringstid: Print har en typisk leveringstid på 4-5 uger medmindre andet er aftalt. Fotobøger har en leveringstid på op til 6 uger. I visse tilfælde kan der være ekstra travlt eller problemer med min leverandør, og der kan dermed forventes længere leveringstid.

​

Fortrydelsesret

  • Fortrydelsesretten frafalder, så snart fotograferingen er påbegyndt. Der er ligeledes ingen returret på din bestilling af digitale billeder ,fysiske prints eller fotobøger, da billederne er et unikt produkt, hvorfor ydelsen/produkter ikke kan refunderes.

 

Ophavsret/brugsret

  • Alle billeder taget for privatpersoner er omfattet af loven om ophavsret. Som fotograf ejer jeg til hver en tid ophavsretten til billederne, med mindre andet er skriftligt aftalt.

  • Når du modtager dine billeder, har du brugsretten over dem. Du må derfor anvende dine billeder til privat brug, forære dem i gave, printe dem samt dele dem på dine sociale medier.

  • Det er ikke tilladt at:

    • Redigere i billederne f.eks. ved at lægge filtre på, bruge AI til at modificere billeder eller på anden måde ændre på billederne. Det er heller ikke tilladt at få en anden fotograf til at redigere billeder

    • Kopiere/tage screenshots af eller ændre i fremviste billeder i onlinegalleriet. Hvis dette sker vil du blive faktureret for uretmæssig brug af billederne

    • Bruge billederne kommercielt eller sælge/videregive dem til andre virksomheder uden aftale herom med Fotograf Anne Lysa. Ønsker du billeder taget til kommerciel brug kan du kontakte mig på info@annelysa.dk for et uforpligtende tilbud.

  • Ønsker du kommerciel brugsret skal du booke en særlig brandingfotografering eller erhvervsfotografering.​

 

Fotografens brug af billederne

  • At kunne fremvise mit arbejde er en forudsætning for at kunne tiltrække nye kunder, og jeg sætter derfor stor pris på at få samtykke til at fremvise billederne fra vores fotosession. Billederne vil dog KUN blive fremvist, hvis du som kunde har givet mundtligt eller skriftligt samtykke. Gives der accept til brug af billeder, kan Fotograf Anne Lysa frit bruge billederne til markedsføring på sociale medier, diverse websites og online platforme samt til fysiske udstillinger i mit butiksvindue. Dit samtykke kan altid trækkes tilbage, hvis du ombestemmer dig, og du behøver ikke give nogen begrundelse herfor.

 

Afbud og sygdom

  • Forudbetalingen samt evt. kørselsudgifter tilbagebetales ikke, hvis kunden aflyser eller ikke møder op.

  • Ved sygdom på dagen kan fotograferingen rykkes til en anden dag såfremt aflysningen sker i rimelig tid og før fotografen møder op til fotograferingen.

  • Ombooking af datoen kan ske gratis, såfremt det varsles minimum 48 timer forud for den planlagte fotosession.

  • Skulle fotografen blive syg eller på anden måde blive forhindret i at gennemføre fotograferingen, vil du få besked hurtigst muligt, og vi vil aftale en ny dato for fotograferingen.

 

Kørsel

  • Ved fotograferinger på location er der inkluderet op til 20 km. i prisen med mindre andet står angivet. Ved over 20 km tillægges 4 kr. per kørt km. Afstanden måles med Google Maps. Du vil blive oplyst om og opkrævet for kørselsudgifterne ved booking.

  • Ved booking af fotograferinger udenfor Sjælland, kan der forekomme ekstra udgifter til broforbindelser, overnatningen samt andre udgifter forbundet med rejsen. Disse udgifter vil blive oplyst ved booking.

 

Dårligt vejr

  • Ved udendørs fotograferinger gennemføres fotograferingen, medmindre der er tale om meget voldsomt eller farligt vejr (storm, skybrud, kraftig regn el. lign). Du vil få besked om aflysningen senest 2 timer inden fotograferingen, da min erfaring er, at vejret ofte kan nå at ændre sig mange gange, selv kort tid inden fotograferingen.

 

Force Majeure

  • Forsinkelse eller mangler, som skyldes forhold udenfor fotografens kontrol, herunder men ikke begrænset til arbejdskonflikt, leveringssvigt fra 3. part, manglende adgang til materialer og lignende, er Fotograf Anne Lysa ansvarsfrit berettiget til at udsætte levering eller ophæve aftalen efter eget valg. Selvfølgelig underrettes du som kunde herom i rimelig tid.

​

Særlige vilkår for minisessions

Minisessions er en særlig fotografering, som foregår under særlige omstændgiheder til nedsat pris, og derfor gælder der også særlige vilkår for fotograferingen. Ved booking accepterer du følgende vilkår:

  • Bookingprisen betales på forhånd og refunderes ikke , hvis kunden aflyser, bliver syg eller ikke møder op. Du er dog velkommen til at give din tid til en anden familie (bare husk at informere mig om det på info@annelysa.dk senest dagen før). 

  • Bookingen er først gyldig, når betalingen er gået igennem, og du har modtaget en kvittering på mail. Hvis du er i tvivl om din booking er gået igennem, kontakt mig hurtigst muligt på info@annelysa.dk

  • Ved dårligt vejr vil minisessions som udgangspunkt stadig blive afholdt. Det danske vejr kan svinge rigtig meget, men man kan sagtens få gode billeder, selvom det regner eller blæser lidt. Minisessions aflyses kun hvis fotografen vurderer at vejret er meget voldsomt eller farligt. I disse tilfælde får du besked senest 2 timer før og du får enten mulighed for at booke en ny tid eller du får refunderet dine penge. 

  • Din minisession starter på det tidspunkt, du har booket. Hvis du kommer for sent, gives der ikke ekstra tid. Husk derfor at komme i god tid.

  • Billedernes endelige resultat afhænger af lys- og vejrforhold samt humør og samarbejdsvillighed hos alle børn og voksne. Fotografen vil altid skabe det bedste resultat ud fra dagens forudsætninger, men det skal bemærkes, at der ikke gives refundering baseret på disse forhold.

  • Prisen på tilkøb af digitale billeder gælder pr. minisession.

  • Alle billeder udleveres digitalt. Der udleveres ingen fysiske prints med mindre andet er anført. Prints og fotobøger kan tilkøbes.

  • Alle udvalgte billeder vil blive redigeret. Der udleveres aldrig uredigerede billeder (også kaldet raw -filer).

  • Alle billeder taget til minisesseions er for privatpersoner og er omfattet af loven om ophavsret. Det betyder at kunden ikke må bruge billederne i kommerciel henseende eller videresælge eller give dem til 3. part. 

​

Læs mere om minisessions her

​

​

Særlige vilkår for bryllupsfotografering

​​

Bryllupsfotografering er indbefattet af de normale handelsbetingelser hos Fotograf Anne Lysa. Derudover gælder følgende særlige vilkår:

​

Betaling

  • Forudbetaling betales ved booking og tilbagebetales ikke såfremt fotograferingen aflyses af kunden. Hvis brylluppet rykkes, kan fotograferingen ombookes til en anden dag uden ekstra beregning, såfremt datoen er ledig og at ombookingen sker med minimum 1 måneds varsel.

  • Fotograferingen er først booket, når forudbetalingen er betalt. Indtil da kan datoen bookes af andre.

  • Resterende betaling betales ugen op til brylluppet.​

 

Planlægning

  • Planlægningsmødet afholdes hurtigst muligt ved booking. Hvis der er lang tid til brylluppet aftales et opfølgningsmøde en måneds tid før brylluppet. Alle møder afholdes enten i mit fotostudio på Østerbro eller som videoopkald online.

  • På planlægningsmødet laves en kontrakt, så alle er helt sikre på, hvad der bliver aftalt.

​

Levering af billeder

  • Der er en leveringstid på op til 4 uger, og i særligt travle perioder kan leveringstiden være længere. Der kan fremsendes sneak peaks af highlights fra brylluppet indenfor en uge, hvis det ønskes (kan fx bruges til sociale medier). ​

  • Fotografen udvælger de bedste billeder og redigerer dem efter subjektive vurdering af, hvad der er flot. Er der bestemte ønsker til stilen, må I meget gerne sige det på planlægningsmødes, så vi kan snakke om hvorvidt, det er muligt.​

  • Alle billeder udleveres digitalt i høj opløsning. Det betyder, at du selv har mulighed for at få dine billeder printet ligeså stort, som du ønsker.  Der udleveres ingen fysiske prints medmindre det er angivet i den bryllupspakke du vælger. Prints kan tilkøbes hos fotografen.

​

Transport

  • Op til 20 km kørsel er inkluderet i prisen. Ved over 20 km tillægges 4 kr. per km. (afstanden måles med Google Maps ruteplan).

  • Gebyrer ved betalingsforbindelser (fx bro) lægges oveni prisen.

​

Andet der er godt at vide

  • Hvis fotografen skal være tilstede under middagen, skal der stilles mad til rådighed (det behøver ikke være samme kuvert som gæsterne får - køkkenet kan som regel lave en "tjener-platte").​

  • Hvis der skal foregå transport i løbet af dagen (fx mellem vielse, feststed eller location for portrætter), skal der kunne planlægges samkørsel for fotografen.

​

Læs mere om bryllupsfotografering her

​

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål på info@annelysa.dk

 

Udgiver

Websitet ejes og publiceres af:

Fotograf Anne Lysa

Trepkasgade 2, kl. Tv

2100 København Ø

Telefon: 31350109

info@annelysa.dk
CVR: DK37795070

bottom of page